Kreds 127 - en del af Danmarks Lærerforening

Rådgivning

Det er en af kredsens fornemste opgaver at hjælpe den enkelte efter behov. De fleste klarer deres arbejdsdag uden nogen kontakt til os. Men opstår et problem, går noget skævt, har vi tit mulighed for at hjælpe.

Lærere Med Computer 2 LAE

Få rådgivning af Vestjysk Lærerforening

Det må betragtes som en selvfølgelighed, at man forsøger problemerne løst lokalt ved drøftelse med skoleleder og tillidsrepræsentant. Men hvor det ikke rækker, står vi til rådighed.

 

Kontakt til kredsen

Du kan altid skrive eller ringe med et spørgsmål, eller aftale et møde vedrørende områder som ansættelsesvilkår, løn, arbejdstid, samarbejdsforhold, tjenstlige samtaler, længerevarende sygdom, afskedssager, barsel, omsorgsdage, ferie og pension.

 

Sagsbehandlingen varetages primært af vores ansatte konsulent eller kredsformanden.

Kontakt os på mailadressen 127@dlf.org 

Fortrolighed

De der varetager opgaver på kredskontoret, har naturligvis tavshedspligt efter almindelige regler om personsager. Ved personlig samtale er der altid mulighed for en samtale i fortrolighed bag en lukket dør.

Du har selv indflydelse på, hvor langt vi skal gå.


Indholdet af en henvendelse tilstræber vi at vurdere og besvare hurtigst muligt, og i hvert fald inden for 14 dage. Alt efter hvad vi har aftalt, får du svar telefonisk, pr. mail eller pr. brev.

 

Det er så op til dig at afgøre, om du selv vil gå videre med svaret, eller du ønsker, at kredsen skal forfølge sagen videre i systemet.

 

Rådgivningsområder

I Vestjysk Lærerforening rådgiver vi på en lang række områder bl.a.:

 

  • Arbejdstid
  • Barsel
  • Fleksjob
  • Forflyttelser
  • Pension for tjenestemandsansatte og overenskomstansatte med ret til tjenestemandspension
  • Personsager
  • Pædagogiske forhold
  • Samarbejdssager
  • Sygdom
  • Trivsel
  • Generelle løn- og ansættelsesforhold

Få mere rådgivning

Her kan du finde mere relevant information og materiale vedrørende rådgivning af dig som medlem.